Regler for brug af NintenDome

Regler skal der til for at holde god orden på siden. Nedestående regler og reglementer skal overholdes på bedst mulig vis. Hvis ikke vil pågældende få advarsler og som senere hen vil resultere i banning fra siden. Det er ikke de store krav der bliver stillet, så vi håber på at disse bliver overholdet, ellers må de pågældende selv klare følgerne deraf.

§1
Det at en bruger klager kraftigt over noget i en nyhed eller lignende tolereres ikke. Hvis dette opstår bliver kommentaren slettet prompte. Det er i orden at komme med kritik men gør det så det holdes på et objektivt plan. Advarsler gives til de pågældende og hvis pågældende bliver ved bliver de bannet fra sitet.

§2
Der skal holdes ro og orden i forummet. Undgå spamning i foraerne og tal pænt til hinanden. Brug de korrekte foraer til det formål som dit indlæg har, og hvis det intet har noget med noget at gøre henviser vi til off-offtopic foraet. Hvis ikke dette er gjort fra starten bliver emnet flyttet til det korrekte fora uden varsel. Vi vil gerne undgå ekstrem negativ kritik, der ikke kan begrundes ordentligt, så som "Pokémon er dårligt", uden at have argumenter for påstanden. Vær med til argumentér og start en god debat, uden at nogen føler sig utilpas.

§3
Dobbeltposts i kommentarer såvel som i foraer slettes uden varsel, hvis de føles stødende eller på nogen måde krænkende.

§4
Når en ting er blevet solgt fra markedspladsen bedes tråden afsluttes, og kontakt venligst en af sidens administratorer, så emnet kan blive låst med senere henblik på sletning.

§5
Reklame for andre lignende danske sider slettes eller censureres med det samme.

§6
Ingen dobbeltbrugere på siden. For at undgå forvirring og irritation overfor andre frarådes du at have mere end én bruger på NintenDome.

§7
Ingen posts i et salgsemne, hvis ikke dit indlæg har noget at gøre med selve varen(e) ved enten at ville sælge/købe eller vurdere den.

§8
Ingen links til ulovlige hjemmesider, der virker støende, har pornografisk
billag eller ikke overholde copyright med hensyn til ophavsret.
Hvis redaktionen finder indlæg, der peger videre til en af disse sider, vil vi straks fjerne det og sende en påmindning til forfatteren af denne post.

Hvis en bruger ser noget som ikke stemmer overens med ovenstående regler bedes de tage kontakt med admin Prüsse eller en fra redaktionen på NintenDome via privatbesked. Dette hjælper til at opretholde orden på siden, og hjælpen godtages gerne.

NintenDome forbeholder sig retten til at opdatere, redigere og eventuelt slette ting fra denne side uden varsel. Hvis denne side ændres, vil det blive gjort opmærksom på via en nyhed på forsiden.

Vær med til at bevare en hyggelig stemning på denne side ved at overholde disse få og yderst enkle regler. På forhånd tak.

//NintenDome redaktionen

 
Redaktionen - RSS Feed - Regler
© 2004 - 2013 NintenDome